Trehjulet cykel fra Cykelpartner.dk

Jeg har været så heldig at modtage en sponsorgave i form af en rød trehjulet Winther cykel fra www.cykelpartner.dk, som jeg efterfølgende har givet som gave til min nabos søn på to år. Sønnen hedder André og her kan I se, hvordan han modtog gaven.André var på forhånd blevet gjort opmærksom på, at jeg kom med en cykel til ham og han glædede sig rigtig meget. Så da jeg ringede på døren, kom han selv løbende og lukkede op. Hurtigt fik han fundet både sin jakke og sine sko frem og så var han klar til at komme ud og cykle.
trehjulet winther cykel
André har ikke før prøvet at køre på en trehjulet cykel, men har en løbecykel og den bruger han rigtig meget.

Den første tur på en trehjulet cykel

André hoppede med det samme op på den trehjulede cykel og sparkede sig frem på samme måde, som han var vant til fra sin løbecykel. Det lykkes os ikke at få ham til at finde ud af at bruge pedalerne her i første forsøg, men det skal nok komme, da han selv kortvarigt prøvede et par gange, efter at han havde fået vist, at man kunne dreje rundt med dem. Men nu var cyklen jo ny og André skulle fremad, så han havde ikke lige tid til at skulle lære, hvordan pedalerne skulle bruges.
Efter at André havde fået lov til at cykle lidt rundt, viste vi ham, at der var lad på cyklen og lagde en pind ned i det. Det var et meget stort hit og nu foregik halvdelen af tiden med at stå af cyklen og finde grene, blade, sten, græs og alt muligt andet, som kunne kommes i ladet. Herefter tog han en køretur op og ned af kantstenene for at se, om indholdet blev liggende i ladet. Hvis det var tilfældet, så fandt han noget mere at komme i og ellers måtte han om og rette på indholdet i ladet. Samtidig fandt han ud af, at skubbe rundt med cyklen næsten som med en trillebør. Også her eksperimenterede han en del og den trehjulede cykel blev ikke blot skubbet ud af lige vej, den skulle også skubbes ud over kantstenene og så skulle den løftes op igen – uden at indholdet fra ladet faldt ud.
trehjulet cykel

Trehjulede cykler kan bruges til mange ting

Efter endnu lidt tid viste vi ham, at der var tiplad på den trehjulede cykel. Det var et endnu større hit end alt det andet. Og nu er André jo en opfindsom fyr, så han fik hurtigt omdannet den trehjulede cykel med tippet lad til en sneplov og sneen – ja det er jo mor og fars grus i indkørslen. Jeg er ikke helt sikker på, om mor og far bliver helt så begejstrede for denne opfindelse, som André, når den unge mand lige har fået teknikken til at køre ”snesploven” helt i bund
Winther trehjulet cykel som sneplow

Hvis du har fået mod på at købe en trehjulet cykel til dit barn, så kan du se alle de forskellige modeller hos Cykelpartner her.

Skriv et svar