Danmark er en cykelnation.

Der findes nogle nationer rundt omkring i verden, som bliver kaldt for cykelnationer og heraf er Danmark en af dem. Fra danskernes spæde børneår bliver de præsenteret for cyklen både som et stykke legetøj og som et transportmiddel og langt de fleste danskere elsker at cykle. I en tid hvor man snakker om overvægt og mangel på bevægelse er dette en rigtig god ting.

Gør vi vores børn en bjørnetjeneste

Desværre bliver folk mere og mere forvente og rigtig mange forældre er rigtig flinke til at køre deres børn til og fra skole og fritidsaktiviteter. Hvor børn førhen ofte cyklede både 5 og 10 km til og fra sport, så er det i dag de færreste børn, som selvstændigt cykler over 3 km til noget som helst. Dette er en skam, da det er både sjovt og meget sundt at cykle. Specielt om sommeren, hvor solen skinner og hvor man kan nyde landskabet, er cykling i Danmark en så skøn oplevelse, at man selv overvejer at hoppe på cyklen i stedet for altid at tage bilen og man bør også overveje, om man gør sine børn en tjeneste eller ej ved at være chauffør for dem i stedet for at lade dem cykle selv.

Cykling skaber relationer

Cykling til og fra skole og sport skaber desuden et sammenhold mellem børnene. Børn der cykler vil ofte lave aftaler om at mødes på vejen og gør hinanden selskab på cykelturen. Samtidig med at børnene får motion, lærer de på den måde også at planlægge deres dag eller uge, da de vil opleve, at hvis de ikke kontakter veninden eller vennen i god tid, så risikerer de at denne har lavet aftaler med andre børn, som skal cykle turen.

Cykling i provinsen

I de mindre byer ser man dog stadig at cyklen bliver brugt meget flittigt. Her er der ikke så mange muligheder for transport med det offentlige, så når børnene når en alder, hvor de gerne vil være lidt selvstændige, så tilbyder cyklen dem en mulighed for at bliver uafhængig af deres forældre. Men allerede fra en tidlig alder har børn i mindre samfund en bedre mulighed for at bevæge sig frit rundt på en cykel.

Hvor cykler man mest?

Hvis man er barn på Vesterbro eller på Nørregade i Varde, så er der nok noget større chance for at man som barn får lov til at cykle om til veninden to gader væk, hvis man bor i Varde end hvis man bor på Vesterbro. Derfor vokser langt flere børn op med at cykle til og fra både skole og sport, hvis de bor i et mindre samfund. Men sjovt nok så skifte denne tendens, når børnene bliver voksne. Mulighederne for at tage offentlig transport til og fra arbejde er ofte begrænset eller meget besværlig og tidskrævende i de mindre samfund og derfor ender det ofte med, at man køber sig en bil, for at kunne få hverdagen til at hænge sammen. Hvis man derimod er bosat i København, så har man masser af muligheder for at tage offentlig transport på længere strækninger og derfor ejer man i mange tilfælde ikke en bil og benytter sig i stedet for af en cykel, som man både bruger på korte og længere ture. Hvis man skal på længere ture, så tager man ganske simpelt sin cykel med i tog eller metro og cykler det sidste stykke frem til bestemmelsesstedet efter at man er hoppet af toget eller metroen.

Skriv et svar